Udforsk cafélivet i Århus

Skal du på café i Århus, tænker du måske umiddelbart på at vælge noget langs Åen. Her ligger cafeerne side om side og er altid godt besøgt. Det betyder dog, at det til tider er svært at finde plads her, at der er ekstra meget larm og at priserne er skruet godt i vejret. Men Århus byder på mange fede caféoplevelser andre steder end lige ved åen. Herunder får du et bud på 3 cafeer, som er værd at aflægge et besøg:

  • Kvindemuseets Café, Mejlgade 14, 8000 Aarhus C

Denne cafe emmer af ægte ’mormorhygge’ med dens gamle møbler og duften af hjemmebag – det er lige før, du kan forestille dig mormor sidde med strikkegarn og pinde, når du træder indenfor. Maden er næsten 100% økologisk og cafeen lægger stor vægt på bæredygtighed i alt, hvad de gør. Her finder du noget for enhver smag, om det er sunde salater, hjemmebagt brød med rejer eller en god gammeldags æggemad. Cafeen ligger lige ved Domkirken og er en del af Kvindemuseet, som du passende kan besøge efter du har fået fyldt energidepoterne op. Om søndagen tilbyder de ’Mad+Museum’ – hvor du får begge dele til en fast pris. En god måde at få lidt kultur ind på en søndag.

  • Café Frida, Domkirkepladsen 5, 8000 Århus C

Cafeen fungerer som et afklaringstilbud for kvinder i alderen 18-30 år, som har brug for at komme i job eller uddannelse. Hver onsdag eftermiddag kan du få stillet din kagelyst ved cafeens ’kagetapas’, hvor du kan mæske dig i alverdens kager – både klassiske og moderne – til en sølle pris på 40 kr. Kommer du direkte fra tandlægen længere nede af gaden, og tør du ikke udfordre skæbnen ved at kaste dig ud i et sukkerorgie, kan du i stedet for vælge dagens suppe, som ifølge tandlæge Søren Sehested fra Tandlægerne på Frederiksberg, er et mere tandvenligt alternativ. Udover supper og kager, kan du også få burgere, sandwiches og smørrebrød på cafeen. Cafeen har desuden fået en pris for dens lækre brunch.

  • Caféen i Væksthusene, Peter Holms Vej, 8000 Århus C

Det kan være svært at finde en børnevenlig café i midtbyen, hvor der er plads og muligheder for børnene. Men her har du den! Det kan ses på det resterende klientel, som ofte er en overvægt af småbørnsmødre. Her er der mulighed for at sludre over en kop kaffe, en sandwich eller et stykke kage i en uformel atmosfære, som både byder på muligheder for at sidde inde eller ude i det hyggelige gårdmiljø, mens børnene underholder sig med at tegne eller spille.

  • FFood, Vesterbro Torv 8, 8000 Århus

Er du på jagt efter et godt brunchsted, som ikke er alt for overfyldt, så er FFood et godt valg. Det ligger lidt udenfor midtbyen, men en lille gåtur har aldrig skadet appetitten. Her er æstetikken i top, for mad skal både se ud og smage godt for at tilfredsstille alle sanserne. Der er ikke mange pladser, da stedet primært laver take-away, så du skal komme i god tid, hvis du vil sætte tænderne i deres lækkerier.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Make your website live today!

GET A FULL COPY OF THIS EXACT DEMO THEME IN YOUR WORDPRESS WITHIN MINUTES.

Purchase this WordPress theme today!

Buy Food Travel Blog Theme SALE