Igennem de sidste to år har burger-krigen raset i hele Danmark, og i særdeleshed i de store byer som København og Aarhus, hvor der i løbet er kommet en lang række nye burgerrestauranter til. Så hvis du gerne vil vide hvor du finder de bedste burgere i Aarhus, så kommer der her en kort guide til de tre bedste steder at få en burger i Aarhus.
3: Sharks Diner – Amerikanske burgere for fuld udlæsning!
Hvis man er til traditionelle amerikanske burgere der er fyldte med kød ost og grønsager, så er Sharcks Diner på Frederiksgade 25, et godt sted at gå hen. For her laver man rigtige amerikanske brugere, der hver i sær er opkaldt efter en amerikansk storby som New York eller Las Vegas og det bæger de præg af da menukortet er meget varieret og lokalt inspireret.
Rent prismæssigt ligger Sharks Diner dog i den lidt høje ende at prisskalaen for Aarhus, da en burgermenu typisk koster imellem 125-165 kr. Til gengæld er der ingen risiko for at man kommer til at gå sulten fra bords. Derudover scorer Sharks gode point for sin beliggenhed i den centrale del af byen og lige ved siden af burgerbaren ligger Sharks Poolhouse, hvor man kan tage et spil pool og en kold fadøl efter maden. Så hvis man vil have en god start på en aften med drengene, så er Sharks et godt sted at starte.
2: The Burger Shack – intim oplevelse og byens bedste pommes fritter!
Den næstbedste burger i Aarhus finder man sjovt nok kun et stenkast fra Sharks Poolhouse ved The Burger Shack der ligger på Frederiksgade 39. The Burger Shack er en lille traditionel amerikansk diner der udover burger også byder på Fried Chicken. I modsætning til Sharks Diner er udvalget af burgermenuer her nedsat til to i form af henholdsvis en hamburger og en cheeseburger – og som sagt også Fried Chicken. Burgerne er her dog ligesom på Sharks diner fyldt godt op med både rigelige mængder kød, grøntsager, mayonnaise og ost og alt i alt er det en burger helt i top.
Det eneste der er bedre end deres burgere er dog deres pommes friter. For hos The Burger Shack serveres pommes fritterne med en blanding af friske urter og parmesanost, hvilket giver en fantastisk balance til salten som man ikke finder andre steder i byen. Og netop fordi pommes fritterne er det åbenlyse højdepunkt, så får de kun en samlet andenplads i burgerregnskabet. Rent prismæssigt ligger The Burger Shack dog på niveau med mange af de nye burgerrestauranter med en burgermenu til en pris på 85 kr.
1: Murphys Burger – Røgede burgere i verdensklasse!
På trods af den hårde konkurrence i Aarhus, så er der ingen tvivl at den i øjeblikket bedste burger findes hos Murphy’s Burger på Nørre Alle. Som koncept minder Murphy’s Burger om både The Burger Shack og We Do Burger, som også kunne være kommet på denne liste, med sit lille menukort, hvor man igen kun finder henholdsvis en cheeseburger og en hamburger.
Men hvor menukortet er lille, så er smagen og ikke mindst aromaen i burgerne i en klasse helt for sig selv. Allerede flere meter fra det lille burgersted fanger den mest dovne næse den røgede duft af burger og selv flere timer efter man har spist sin burger, sidder man tilbage med en eftersmag, der giver dig lyst til at vende tilbage efter endnu en.
Derudover er mængden af salat noget mindre dominerende end mange andre steder hvilket gør afstanden imellem dine smagsløg og det røgede kød væsentligt mindre. Og med en pris på 75 kroner for en menu ligger Murphys i den billigere ende i forhold til mange af dets konkurrenter – men stadig helt i top når det kommer til smag!
Uanset hvilket af disse tre steder du tager hen, vil du ikke gå skuffet derfra. Men siden de alle tre er blandt de mest eftertragtede steder i byen er det en god ide at bestille i forvejen. Hvis du gerne vil forkæle en af dine nærmeste med en god burger kan du finde et gavekort til en lang række burgerrestauranter på denne side.