Nørrebromesterskaberne i Kebab – Top 3

Nørrebro i København har i mange år, dannet rammerne for en af Danmarks helt store shawarma købsstader, med Nørrebrogade som centrum. Den 3 kilometer lange gade, huser intet mindre end 34 forskellige shawarma spisesteder, så konkurrencen for at lave den bedste shawarma er stor.

Den arabiske shawarma som også går under navnet ”kebab”, hvis man går efter den tyrkiske model, har i mange år været en del af danskernes favorit take-away.
Det utroligt lækre krydrede kød, der står og snurre rundt på en stort spyd, det meste af dagen, kan købes både i Pitabrød, men også som en Dürumrulle, hvor kødet, samt tilbehøret er pakket ind i en rulle af fladbrød. Tilbehøret består gerne af salat, agurk og tomat, og i flere af de førende shawarmabikse på den legendariske gade, med letsyltet rødkål, og persille omsluttet rødløg.

I 2015 vandt den forholdsvis nye dreng i klassen. Det var nemlig Kösem kebab der sidste år løb med sejren for Nørrebros bedste kebab trods kun 2 år på bagen på adressen.

Sejren blev snuppet lige foran den forhenværende ”runner up” af titlen, der pudsigt nok, ligger lige overfor Kösem kebab på midten af Nørrebrogade.

15 finalister – 1 vinder

Dette års mesterskab er netop blevet afholdt d 24 september 2016, hvor over 700 gæster skulle være med til at kåre dette års mester, i blandt de 15 finalister der primært kommer fra den legendariske shawarmagade, men også rundt omkring, fra de tilstødende gader på Nørrebro.

Det blev et ganske tæt opløb, og det gjorde det svært for gæsterne, samt smagsdommerne, at vælge en vinder i blandt de mange uroligt lækre spiser, man på finaledagen kunne gå rundt og smage.

3. pladsen – Konya kebab

På dette års 3. plads kommer Konya kebab, der med sin tyrkiske oprindelse, sætter rammerne for en fantastisk take-away oplevelse. Det er muligt at vælge mellem flere forskellige kød, der har stået det meste af dagen og blevet tilberedt på det store spyd. Konya kebab har tidligere været kendt som et af de steder i København, der laver de bedste falafel, men det var altså på shawarma delen, at Konya kebab vandt en 3. plads ved dette års shawarmamesterskab.
For ganske få penge, er det muligt at sætte tænderne i en utrolig velsmagende pita eller durum rulle, med salat, rødløg med persille, agurk og tomat samt hjemmelavet chili, til dem der vil gøre smagsoplevelsen ekstra stærk. Konya kebab er samtidig tilmeldt Hungry.dk, hvilket gør det muligt at få dette tyrkiske vidunder af en spise, bragt direkte til døren.

2. pladsen – Dürum Bar

Dürum Bar blev udviklet af Iman Gür, der tidligere har beskæftiget sig med tyrkisk inspireret kebab både i Karhlsruhe i Tyskland, derefter Århus og nu på Nørrebrogade i København.

Dürum Bar har med sine altid friskeråvarer været placeret i mesterskabernes top 3 i de sidste 3 år, hvilket vidner om den gentagende høje kvalitet på stedet.

Det store spyd med kebab tilberedes altid dagen før, af frisk 100% oksekød, der ligger i en hjemmelavet marinade natten over, inden spyddet bliver grillet. Hvis man vælger at bestille en durum, bliver fladbrødet som kødet pakkes ind i bagt i det øjeblik man bestiller, så man altid får en helt hjemmelavet og frisk brød.
Som tilbehør i Durumrulle eller pitabrødet får man traditionelt salat, tomat, agurk, løg og let syltet rødkål, der bidrager med en lækker syrlig kontrast til kebabben.
Priserne for en pita kebab eller som durum ligger lige lidt over gennemsnittet på Nørrebrogade, men oplevelsen er til gengæld aldrig til at tage fejl af.

Årets vinder af 1. pladsen andet år i træk – Kösem Kebab

Dette års vinder af Nørrebromesterskaberne i shawarma, blev for andet år i træk Kösem Kebab, der med sin tyrkiske kebab leverer en madoplevelse udover det sædvandelige.
Ligesom naboen og op løberen Durum Bar, marinerer Kösem ligeledes deres store spyd med kebab dagen inden, så smagen kan nå at sætte sig i det 100% rene oksekød, inden det grilles for kunderne. Tilbehøret består af traditionelt af salat, agurk, tomat, rødløg med persille, let syltet rødkål, og Kösem Kebabs egen opskrift på den perfekte chili

Servicen på Kösem er uovertruffen, og man føler sig som kunde utroligt velkommen og tilpas når man bydes indenfor. Altid utroligt velsoigneret og med et glimt i øjet bydes man velkommen, hvilket gør det tydeligt at kundeoplevelsen sættes i højsæde hos de tyrkiske mestre.

Hvis du vil have inspiration til hvordan man ligesom de tyrkiske værter, får et skæg og pleje der ligeledes spiller 100% kan du med fordel klikke her.

På Kösem Kebab kan man for 30 kroner, få fingrene i en Pita med kebab og tilbehør. Hvis man føler en ekstra sult, kan der for 10 kroner ekstra bestilles en durum, der kan få enhver kebab entusiast til at føle sig lykkelig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Make your website live today!

GET A FULL COPY OF THIS EXACT DEMO THEME IN YOUR WORDPRESS WITHIN MINUTES.

Purchase this WordPress theme today!

Buy Food Travel Blog Theme SALE